PRÆMIER I SÆSON 3

3. October 2019

Hos YouSee eSportligaen ønsker vi at være et tilbud til alle, uanset niveau. Dog ønsker vi samtidigt at belønne de hold, som klarer sig ekstra godt i løbet af sæsonen. Derfor har vi i af sæson 3 valgt at indføre noget helt nyt:

Som det første af flere nye tiltag, vil det i sæson 3 være muligt at vinde pengepræmier, som fordeles efter hver grupperunde i grundspillet. Den samlede pengepulje for grundspillet ligger på 200.000 kroner, fordelt på forskellige spil og ligaer. Præmiesummen fordeles ligeligt mellem de hold, der i 1. division slutter som nr. 1 i deres respektive gruppe. Dette gælder for 1. division i ESD-, Kollega-og Esport-ligaen i udvalgte spil (se grafik nedenfor).

Ingen glemt

Det skal understreges, at vi også ønsker at kunne belønne de hold og spillere, som på nuværende tidspunkt ikke deltager i ESD, Kollega eller Esport-ligaen. Derfor arbejder vi målrettet gennem hele sæsonen på at sikre flotte præmier til ligamesterskaberne og de øvrige ligaer.

Vi opdaterer løbende alt om præmier HER

Overblik over fordelingen af præmiepuljen
Uddybning vedr. fordeling af præmier

Med undtagelse af Hearthstone touren, så fordeles præmiepuljen således:

Hver liga har fået tildelt en præmiesum. Denne præmiesum fordeles herefter ud over sæsonens fem grupperunder. Efter hver grupperunde deler gruppevinderne i 1. division dette beløb ligeligt.

Eksempel:
ESD-ligaen i CS:GO har kr. 60.000,- i samlet præmiepulje eller kr. 12.000,- til hver af de fem grupperunder. Når en grupperunde er afsluttet får vinderne af 1. divisions grupperne en andel af denne præmiepulje. Er der to grupper, modtager hvert vinderhold kr. 6.000,- og er der tre grupper, så modtager hvert vinderhold kr. 4.000,-

Oversigt over præmierne

Esport Danmark-ligaen – CS:GO : 60.000 kr. (12.000 kroner til hver grupperunde)
Esport Danmark-ligaen – LOL : 60.000 kr. (12.000 kroner til hver grupperunde)
Kollega-ligaen – CS:GO : 40.000 kr. (8.000 kroner til hver grupperunde)
Esport-ligaen – Rocket League : 15.000 kr (3.000 kroner til hver grupperunde)
Esport-ligaen – Fortnite : 20.000 kr (4.000 kroner til hver grupperunde)
Esport-ligaen – Hearthstone : 5.000 kr (1.250 kroner pr. kvalifikation)

TURNERINGSFORMAT

YouSee eSportligaen er opdelt i et grundspil og et slutspil. Grundspillet består af fem grupperunder, som hver varer 3 uger. Grupperunderne er fordelt over hele sæsonen med to i efteråret 2019 og tre i foråret 2020. I hver grupperunde opdeles holdene i grupper af fire hold, hvor alle spiller mod hinanden. Grupperne er fordelt i divisioner efter niveau og afhængigt af antal hold, så kan der være flere grupper i hver division.

.

.

.

.

.